Danserne

De seks moderne dansere er en håndplukket gruppe, som er uddannet fra henholdsvis Skolen for moderne dans i Danmark, Balettakademin Stockholms og Rambert School of Ballet and Contemporary Dance, London.

Danserne har allerede med stor succes vist deres evner for at fortolke klassisk musik med deres kropslige udtryk som en homogen gruppe under ledelse af Mette Ovesen. De medvirkede i Akademisk orkester og kors opførelse af Brahms’ Liebeslieder Walzer i maj 2010 på Glyptoteket, hvor de visualiserede en sanselig oplevelse med deres fortolkning af lydbilledet.

Individuelt har de medvirket i forestillinger i både ind- og udland, blandt andet i en performance for Hotel Pro Forma og forestillinger i Dansens Hus.

Følgende dansere medvirker:
Jan Strøbech
Simon Beyer-Pedersen
Gabriella Bautista Høgh
Maja Pilipczuk
Mejse Vedel
Natalie Noryd