Den Grå Hal’s Messias – projektet
til forsiden - om projektet - foto/video - omtale/presse - sponsorer - Händel - facebook

Påsken 2012 opfører Akademisk orkester og kor Danmarks – så vidt vides – første sceniske Messias.

Det bliver i Den Grå Hal på Christiania, hvor hele det fantastiske og rå rum tages i brug med dansere, gymnaster, lyssætning, vokal- og instrumentalsolister, som dukker op alle steder.

Instruktøren er det unge stjerneskud Mette Ovesen, der i samarbejde med dirigent Nenia Zenana, og med fokus på påskedelen af Händels storværk, skaber en Messiasfortælling anno 2012 for alle sanser.

Foruden stort kor og orkester, som holder sig til Händels forlæg, vil der fra tid til anden være improviserede nutidskommentarer fra percussionisten Simon Bjarning, guitaristen Knud Møller og saxofonisten Jens Haack, som vil sætte musik og dramatisering i relief.
 
Datoen er søndag d. 15. april 2012
Der spilles tre forestillinger kl. hhv. 13:00, 16:00 og 19:30 (varer ca. 1 time og 20 minutter)
Billetpris: 140 kr., stud/u. 26: 100 kr.
580 unummererede siddepladser pr. forestilling
Den Grå Hal ligger på Christiania, Refshalevej 2, København